Bedre udnyttelse af IT i sundhedssektoren

Endnu en kommentar til et indlæg i Dagensmedicin.dk

Jeg er i høj grad enig og vil endda tilføje at ud over de tiltag, af mere teknisk karakter du nævner, er der mange andre tiltag man kan gøre for at forbedre udbyttet af IT i sundhedssektoren. Tiltag af mere organisatorisk og social karakter. Fx forbedre undervisningen således at alle brugere kan anvende systemerne på den mest hensigtsmæssige måde eller se på hvordan IT indgår i arbejdsgangene og se om der ikke er noget der, der kan forbedres. Disse forbedringer vil naturligvis give bedst effekt hvis de kombineres med de tekniske tilpasninger/forbedringer der også er behov for. Jeg henviser til indlægget: Bedre brug af IT mens vi venter på min blog ehealth.smartlog.dk.

Hvorfor det er sådan, synes jeg det kunne være interessant at se nærmere på.

Min tese er at dele af problemerne bunder i hvordan man anskuer og angriber udvikling og implementeringen af IT. Der defineres et afgrænset projekt med tilhørende kravspecifikation, på trods af at al erfaring fortæller at brugere og organisationer ikke er i stand til at opstille en brugbar kravspecifikation som også er gyldig efter 3 år når systemet er ”færdigt”. Når systemet så er udviklet og afleveret/installeret så er projektet færdigt. Forskning viser at der skal lægges langt større vægt på selve implementeringsfasen – ved implementering forstås installering af systemet og undervisning af brugerne, men også yderligere udvikling og tilpasning af systemet mens det er i anvendelse. En iterativ proces hvor system(er) og organisation(er) tilpasses hinanden med fokus på de effekter man gerne vil opnå i stedet for kun at fokusere på overholdelsen af en kravspecifikation, der ikke nødvendigvis levere de effekter man ønsker. Ved en sådan iterativ proces vil man netop fange nogle af de elementer Karsten peger på, fx: formålet er en effektivisering af kommunikationen mellem primær og sekundær sektor, hvordan kan vi gøre det ? Sørge for at det sker automatisk eller idet mindste elektronisk, især de steder hvor data forefindes elektronisk i forvejen.

Dog må jeg tilføje at mange af de eksempler Karsten nævner jo netop handler om kommunikation mellem de to sektorer og udvikling af IT der går på tværs af sektorerne er ekstra besværligt, bl.a. fordi primær og sekundærsektoren som organisationsform er så forskellige og fordi de ofte har vidt forskellige behov. Et lille eksempel for at illustrerer hvad jeg hentyder til: Et diabetes ambulatorium beskæftiger sig kun med diabetes og de har forskningsinteresser indenfor feltet og ønsker derfor at registrere et hav af oplysninger. Kun 5% af en praktiserende læges henvendelser omhandler diabetes, den praktiserende læge har med mange sygdomme at gøre i sin dagligdag og kun at registrere det mest nødvendige og ønsker kun et system. Yderligere så er sygehusene store organisationer med mange ansatte der får deres fastemånedsløn og med hjælpefunktioner så som IT afdelinger og sekretærer. Praksissektoren er privat og indtjeningen afhænger af ydelser, det er begrænset hvor mange sekretærer det kan lønne sig at have ansat og der er ikke nogen IT afdeling der kan hjælpe.