tirsdag den 22. juli 2008

Evaluering på Dansk

Som tillæg til gårsdagens indlæg, så havde jeg helt glemt et dansk initiativ: Dansk evaluerings selskab, der beskæftiger sig bredt med evaluering. Selskabet blev stiftet i 2000 og har mange interessante indlæg på deres årskonferencer og i deres nyhedsbreve. Desuden har de udgivet en samling af evalueringstermer, deres beskrivelse og hvordan de oversættes til dansk.
Se mere på: http://www.danskevalueringsselskab.dk/default.asp

http://www.danskevalueringsselskab.dk/images/logo_color_new.gif 

mandag den 21. juli 2008

Opskrifter til evaluering og Forskningsbaseret arbejde med evaluering

Jeg har tidligere nævnt den europæiske sundhedsinformatik konference (MIE), hvert tredje år er der en international udgave MedInfo, som samler primært forskere, men også praktikere inden forhttp://www.ecs.gannon.edu/IMIA/imia.gif sundhedsinformatik/Medical Informatics mødes. Den europæiske konference sker i samarbejde med European Federation for Medical Informatics, og den internationale udgave i samarbejde med International Medical Informatics Association. Indenfor de to organisationer er der en række arbejdsgruppe med forskellige fokus. Der er et overlap mellem nogle af arbejdsgrupperne på europæisk og internationalt plan, i de tilfælde arbejder grupperne ofte tæt sammen. Fx er der på europæisk plan en gruppe, der beskæftiger sig med evaluering af sundhedsIT systemer(WG EVAL), http://iig.umit.at/efmi/images/efmi_new.jpgden arbejder tæt sammen med den internationale gruppe der arbejder med teknologivurdering og kvalitetsudvikling i sundhedsIT(WG15). Der kan være god inspiration at hente i arbejdet i de to grupper og den europæiske grupper arbejder fx på en guideline for design af evalueringsstudier og en standard for afrapportering af samme type studier.

Af andre ressourcer indenfor evaluering kan nævnes AHRQ National Resource Center For Health IT.  De har lavet et Health IT evaluation tool som man kan læse mere om her. Med alle disse "opskrifter" på evaluering skulle man tro at det var mere eller mindre lige til, men det viser sig at det i praksis ikke er helt så nemt - faktisk langt mere omfattende og kompliceret, ihvertfald hvis man gerne vil have "det hele" med. Og det bliver først rigtig svært når man så skla lære af sin evaluering og forbedre tingene, men mere om det en anden gang.

mandag den 7. juli 2008

Et konsistent sundhedsvæsen

Efter en gennemgang af de forskellige IT strategier for sundhedsvæsenet – som grundlæggende har til formål at understøtte de generelle visioner og værdier i sundhedsvæsenet, faldt jeg over ligheden mellem visionerne og de grundlæggende værdier. Så, som en lille service er de her samlet og opstillet mere eller mindre sammenligneligt.

I disse post-strejke tider kan det være interessant at bemærke at ”sundhedsvæsenet som en attraktiv arbejdsplads” i den nyeste strategi fra 2008 har fået plads i det gode selskab.

Kvalitetsudvikling 1993

  • høj professionel standard
  • effektiv ressourceudnyttelse
  • minimal patientrisiko
  • høj patienttilfredshed
  • helhed i patientforløbet

IT i Sygehusvæsnet 2000-2002

  • høj sundhedsfaglig kvalite
  • effektiv ressourceanvendelse
  • bedre information om service og kvalitet
  • høj brugertilfredshed
  •  klar besked og korte ventetider

National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007

  • Høj sundhedsfaglig kvalitet
  • Effektiv ressourceanvendelse
  • Bedre information om service og kvalitet
  • Høj brugertilfredshed
  • Klar besked og korte ventetider
  • Frit valg

Digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012

  • Kvalitet, forskning og læring
  • Effektiv ressourceanvendelse
  • Sammenhæng ved hjælp af sikker kommunikation
  • Borgeren og patienten som et aktiv
  • Forebyggelse og behandling
  • Sundhedsvæsenet som en attraktiv arbejdsplads

Kilder: www.sst.dk, www.sdsd.dk, www.epj-observatoriet.dk