Evaluering af evalueringen

Evalueringer generelt  og herunder også effektevaluering har vundet meget frem i både den offentlige og den private verden af IT projetker.

Evaluering kan vel godt karakterisers som et buzz word - de positive et af slagsen. Men sikre evaluering altid et bedre resultat?

I følge Peter Dahler-Larsen så er tendensen med evaluering at man ikke så meget evaluerer resultatet eller outcomet af det projekt/forhodl man nu evaluere, men istedet er man gået over til at fokusere på meta evaluering. Dvs. man evaluerer evalueringsmetoderne der er anvendt. Han havde et eksempel omkring evaluering af fagene på universitetet - det kræver sigger mange forskellige fag eksperter for at vurdere om resultatet - kvalifikationerne hos de studerende er gode nok. Men det var ikke det man evaluerede, næ man evaluere standarderne og egen-evaluering for at sige noget om kvaliteten af uddannelsen.

Det sammen synes også at gælde i sundhedsvæsenet, for nyligt reificeret i akkrediteringsstandarderne i Den danske kvalitetsmodel(DDKM). Der evalueres på om standarderne og procedurerne overholdes, men ikke hvor vidt det nødvendigvis fører til et bedre resultat -bedre behandling. Dermed ikke sagt at mange af procedurerne ikke medvirker til en bedre behandling - det tror jeg såmænd nok mange af dem gør. Men jeg savner en bevidstgørelses af at man ikke nødvendigvis evaluere resultatet ved at evaluere.  

Ingen IT i Den Danske Kvalitetsmodel

IKAS har stået for udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel og de tilhørende akkrediteringsstandarder, har sendt den modellen til afprøvning på en række sygehuse landet over. Nu er jeg ikke kliniker og kan derfor ikke udtale mig om kvaliteten af de mange standarder i forhold til patientbehandlingen. Men som sunhedsIT person undrer mig meget at der ikke er nogen standarder omkring brug af kliniske IT systemer. Elektroniske patientjournaler bliver mere og mere udbredt. Vi har endda en organisation – SDSD, der skriver strategier og arbejder for dets udbredelse. Det er ligeledes velkendt at der både på trods af, og på grund af IT systemer kan ske fejl og uhensigtsmæssigheder, der i sidste ende kan skade patienterne. Og alligevel har man ikke fundet det nødvendigt at lave standarder for det. Der er standarder for klinisk apparatur(1.7.1-3), men uanset hvor bredt jeg fortolker det kan jeg ikke se at kliniskIT kan passer under her, hverken hardware eller softwaremæssigt.

Derudover kan jeg også undre mig over at alt skal opgøre via manuelle audits – vi er trods alt i en tid hvor mange har store dele af journalen elektronisk og med lidt visionær tænkning mener jeg det ville være muligt at dele af data kunne trækkes ud fra journalen eller fra system loggen. Det vil tilmed spare en masse mennesker en masse tid og arbejde.

Tilfredhed med hardware og svartider

Sidder her og vil genre lave en undersøgelse af tilfredsheden med den hardware som de kliniske IT systemer kører på. er klar over at det kan være svært for den almindelige bruger at adskille software fra hardware indflydelse - det er netop derfor undersøgelsen er interessant. For at se om kvaliteten og placerings af hardware har en betydning for opfattelsen af kliniske IT systemer. Og fordi det er lidt tricky ville det være rart med nogle verificerede spørgeskemaer eller lignende undersøgelser man kunne tage udgangspunkt i. Men jeg kan ikke finde nogen. Kan finde en masse om bruger tilfredshed med it systemer generelt, men der bliver ikke skelnet mellem software og hardware.

tilgengæld er der en interessant artikel fra 1986 om "what makes users happy" af Rushinek og Rushinek. Den mest afgørende faktor er ikke overraskende: svartider! Når det er den mest afgørende faktor så kunne der være fordele i at lægge mest vægt på den...

Bedre brug af IT - mens vi venter

Det kan godt være at IT'en i sundhedsvæsenet ikke er optimal. Jeg vil gå så langt til at sige at det er den helt sikkert ikke. Men det er nu engang den IT vi har og derfor bliver vi nødt til at bruge den. Vi er nået dertil hvor det er forsent ikke at ville have IT - den kollektive beslutning om at IT er vejen frem er svær at argumentere i mod.

vi er underlagt en række teknologiske, organisatoriske og politiske rammer som vi bare lige kan ændre, men det er muigt at ændre noget indenfro de rammer. Det kræver ganske lidt vilje, opmærksomhed og kreativitet, men det kan godt lade sig gøre.  

Så derfor må vi blive bedre til at bruge den IT der allerede er derude. Jeg mener der er masser af tiltag man kan gøre for at optimere brugen af IT. Der tabes alt for meget ikke at ville arbejde positivt med it systmerne, men i setedet bare at sige det ikke virker, det er for langsomt vhis vi bare havde...Og jo mange af systemerne kunne være designet smartere (de kunne også være værre) men mange af systemerne kan også bruges langt bedre end de bliver idag. Man kunne opmå langt flere effekter både i form af øget kvalitet og effektivitet ved fx at sørge for at personalet har bedre kendskab til systemerne og derved bliver hurtigere til at bruge dem, eller bruge flere funktioner og opnår nye fordele, fx bruge det lille note felt i medicin systemet til at øge kommunikationen mellem lægerne og sygeplejerskernetil gavn for koordinationen. Man kan også arbejde med hvordan man kan mindske nogle af de gener der fordi systemerne ikke er optimale. fx kan det tage kang tid at logge in og ud - det har jeg set klaret ved at de sygeplejersker der var på vagt valgte sig en computer og skrev deres navn på - derved kom de altid tilbage til der hvor de sluttede når de loggede ind og sparede derved tid og ressourcer på ikke at huske hvor de nu var kommet til.

Det kan også være en computer står uhensigtsmæssig og skal flyttes. Det kan også være man kan planlægge arbejdet så man udnytter den ventetid der, fx til at tale med patienterne. Eller når man tager computeren med ud til sengen kan man inddrage patienterne i skrivening af journal notat og opnå bedre compliace, som en overlæge erfarede eftert  han holdt op med at diktere og isetedet skrev journalnotaterne selv.

Der er masser vi kan gøre for at få en bedre brug af it mens vi venter på den lynhurtige optimale elektronisk patient jorunal.