Arbejdskraftbesparende teknologier

I finanalovsaftalen for 2008 er der afsat 3 mia til til medfinansiering og investeringer i udvikling og udbredelse af ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer. Formålet er at aflaste medarbejderne og give mere tid til borgernær service og omsorg ved at (ny) teknologi letter eller overflødiggør arbejdsopgaver. .

Der gives støtte til projekter, som kan give målbare effektiviseringsgevinster. Der vil bliver støttet både Implementeringsprojekter, hvor fx en velafprøvet og moden teknologi implementeres nationalt, og Demonstrationsprojekter, hvor ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer udvikles og afprøves. Det sidste kan vel siges at falde ind under kategorien af stifinderprojekter jvf. den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet 2008-2012.

Jeg synes det er dejligt at der ikke udelukkende fokuseres på nye og smarte dimser, men at der også gives midler til at afprøve kendt teknologi i større målestok. Jeg kunne da godt se et par projekter for mig i hospitalssammenhæng, Fx indførelse af trådløs teknologi til at overføre opsamlede vitale vædier direkte i patientjournale, det sparer tid og mindsker risikoen for fejl (hvis teknologien er god nok vel at mærke) Mere og bedre talegenkendelse kunne også sparer en del tid. (Men det er jo håbløse uambitiøse forslag når man ser hvad der er derude af teknologi)

Jeg synes ligeledes det er rigtig godt at der samtidig fokuseres på arbejds og organisationsformer da det jo uløseligt hænger sammen med indførelsen af både arbejdskraftbesparende teknologi og teknologi i al almindelighed. Ofte er det aspekter som bliver underprioriteret i de alt for ofte teknologi drevet og teknologi fokuserede projekter. I mange tilfælde ligger de fleste fordele eller effektiviseringsgevinster om man vil sjældent i teknologien i sig selv, men i den måde teknologien bringes i andvendelse.

Så jeg finder det yderst fornuftigt og nødvendigt at der sættes midler af til at se på hvordan vi på bedst muligvis kan få bragt noget af al den teknolgi der allerede er derude i anvendelse. Hvad skal der til og hvilke forandringsprocesser kræver det.

Jeg er som sådan tilhænger af det at måle effektiviseringsgevinster, det lugter jo meget af effekt målinger og effekt evaluering som jeg forsker lidt i. Jeg ser dog flere udfordrende aspekter i det, bla andet at man ikke altid ved om man får målt på det rigtige. ( det vender jeg tilbage til i et senere indlæg) Det er også vigtigt ikke kun at fokusere på en type effekter, nemlig effektiviseringsgevinster, men også tilfredshed hos medarbejdere og patienter, og så mener jeg også det er vigtig at have kvalitetseffekterne for øje. Her kunne man foreslå at projekterne også skulle kunne leve op til kriterierne fra brugerdrevet innovations puljen.

Hvem ved bedst - brugere eller udviklere? – noget om brugerdrevet udvikling

Som uddannet i det brugerdrevne paradigme med participatory design som svaret på alt, burde svaret ligge ligetil eller først for om man vil. Og jo jeg vil da mene at bruger i mange tilfælde ved bedst, især når det kommer til hvad og hvordan tingene foregår i praksis. Men det er ikke alt brugerne ved bedst eller skal vide bedst, fx når vi kommer til valg af tekniske løsninger, platforme mv. så burde udviklerne vide bedst.

Det er dog lidt sværere når vi når til nogle af de aspekter der ligger mere midt i mellem det meget tekniske og det meget praksisnære - hvem ved så bedst og hvem burde vide bedst? Fx valg af hardware eller design af brugergrænseflade til en given situation eller et givent system. Her er det så at participatory design(PD) kan bruges. Men PD eller brugerdrevet udvikling handler ikke bare om at placere brugerne i en rundkreds og spørge brugerne hvad de vil have. Nej, PD er en gensidig lære proces. Brugerne forventes at indgå med viden om deres konkrete arbejdspraksis og udviklerne forventes at have et overblik og teknologisk muligheder og konkret erfaring med nogle af disse muligheder. For at brugerne kan indgå aktivt og reelt i en PD proces skal de opnå viden og kompetencer på forskellige områder, fx forståelse for de relevante strukturer der er i deres daglige arbejde, indsigt i visioner og mulige design forslag og ikke mindst konkrete erfaringer med det forslåede system. Udviklerne skal i processen have indblik i brugernes arbejde både det konkrete og strukturerne bag og ligeledes indblik og erfaringer med det fremtidige design.

Ingen af parterne besidder altså al den nødvendige viden - noget skal brugerne kommunikere til udviklerne og omvendt og noget skal genereres i fællesskab. Og det sker ikke ved blot at spørge brugerne hvad de gerne vil have…

Kensing, F. and A. Munk-Madsen (1993). PD: structure in the toolbox, ACM. 36: 78-85.

Har IT ingen indflydelse på behandlingen?

Når nu jeg har gang i opfordringerne vil jeg da gerne opfordre til at der laves studier i klinisk IT systemers betydning for behandlingen og patienternes velvære. Jeg fornemmer at den gængse opfattelse af It i sundhedssektoren, er at det er et værktøj der kan gøre alting lettere og hurtigere. Og jo så er der også noget med at det kan minimere risikoen for fejl - eller endda selv opdage og rette fejl. Men stadig er det os IT folk og sundhedsinformatikere der beskæftiger sig med klinisk IT - og gerne udfra en mere teknisk eller organsiatorisk vinkel - ikke så meget de kliniske aspekter forstået som hvordan og hvor meget IT egentlig påvirker (kvaliteten af) behandlingen af patienterne.

Sundheds IT bliver opfattet som et værktøj til at understøtte dokumentation og er derved ikke så farligt... Det er vel lige meget om man skriver med den ene eller den anden kuglepen. Men hvad hvis nu IT er mere end det, hvad hvis nu de forskeliige IT systemer er redskaber i behandlingen på ligefod med kanyler, skalpeller, strålekanoner, MR-scanner og medicin. Den slags bliver undersøgt og testet meget nøje inden det kommer i brug, men IT systemer, ja, dem bruger vi da bare.

Jeg ville synes det var spændende om der var nogle klinikere der ville undersøge hvorvidt de forskellige systemer - eller samlingen af dem, har nogen indvirkning på patienternes velbefindende.