Som uddannet i det brugerdrevne paradigme med participatory design som svaret på alt, burde svaret ligge ligetil eller først for om man vil. Og jo jeg vil da mene at bruger i mange tilfælde ved bedst, især når det kommer til hvad og hvordan tingene foregår i praksis. Men det er ikke alt brugerne ved bedst eller skal vide bedst, fx når vi kommer til valg af tekniske løsninger, platforme mv. så burde udviklerne vide bedst.
Det er dog lidt sværere når vi når til nogle af de aspekter der ligger mere midt i mellem det meget tekniske og det meget praksisnære - hvem ved så bedst og hvem burde vide bedst? Fx valg af hardware eller design af brugergrænseflade til en given situation eller et givent system. Her er det så at participatory design(PD) kan bruges. Men PD eller brugerdrevet udvikling handler ikke bare om at placere brugerne i en rundkreds og spørge brugerne hvad de vil have. Nej, PD er en gensidig lære proces. Brugerne forventes at indgå med viden om deres konkrete arbejdspraksis og udviklerne forventes at have et overblik og teknologisk muligheder og konkret erfaring med nogle af disse muligheder. For at brugerne kan indgå aktivt og reelt i en PD proces skal de opnå viden og kompetencer på forskellige områder, fx forståelse for de relevante strukturer der er i deres daglige arbejde, indsigt i visioner og mulige design forslag og ikke mindst konkrete erfaringer med det forslåede system. Udviklerne skal i processen have indblik i brugernes arbejde både det konkrete og strukturerne bag og ligeledes indblik og erfaringer med det fremtidige design.
Ingen af parterne besidder altså al den nødvendige viden - noget skal brugerne kommunikere til udviklerne og omvendt og noget skal genereres i fællesskab. Og det sker ikke ved blot at spørge brugerne hvad de gerne vil have…
Kensing, F. and A. Munk-Madsen (1993). PD: structure in the toolbox, ACM. 36: 78-85.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar