fredag den 28. november 2008

Er effektmåling synonymt med evaluering?

I onsdags deltog jeg i et seminar/konference (Konference om ledelse og effektmåling i sundhedssektoren) arrangeret i regi af sundhedsitnet .

Overordnet set var det et godt arrangement dog med minus point for den manglende morgenkaffe. Det var et bredt sammensat program der gav plads til mange forskellige og interessante vinkler på effektmålinger. Effektmåling blev også tolket ret bredt – jeg vil våge påstå at det nærmede sig et synonym til evaluering. Men det er jo netop en af udfordringerne i dette felt at effektmåling/effektvurdering, som vel kan siges at være tiden trend eller buzzword, ikke er defineret nogen steder. Alle taler om det, men der er få definitioner af effektmålinger er, betyder og indebærer. Alle har hver deres opfattelse af hvad det betyder. Det betød også at en del af diskussionerne/debatterne drejede sig om hvad effektmåling er, hvorfor vi skal have det og hvordan det kan udføres. Men de sidste to spørgsmål er jo netop afhængigt af hvordan man definere effektmåling/vurdering.


fredag den 21. november 2008

Hvad betyder evaluering?

Her et indlæg lån fra min anden blog , da jeg tænker det også er relevant i denne sammenhæng.

Er pt ved at skrive noget om evaluering, næmere bestemt hvordan effektevaluering kan anvendes i forbindelse med implementering af sundhedsIT. I den sammenhæng er det jo meget rart lige at være helt klar på hvad evaluering egentlig betyder.

Fra den store røde fremmedordbog:

Evaluere: værdsætte, vurdere; fx fastsætte en møntsværdi.

Evalution el. evaluering: vurdering, prisbestemmelse af mønter og varer, kritisk bedømmelse af en evlevsarbejde. (her synes jeg det er værd at bemærke ordet kritisk...betyder det at en evaluering af definition er kritisk eller er det bare ofte et udtryk for resultatet?)

leksikon.org er evaluering blot en akademisk for af vurdering.

Fra OECD kommer denne definition af evaluering:

The systematic and objective assessment of an on-going or completed project, programme or policy, its design, implementation and results. The aim is to determine the relevance and fulfilment of objectives, development efficiency, effectiveness, impact and sustainability.(OECD)

Hvis man er meget interesseret i evaluering kan man tage en Master i evaluering på SDU.

torsdag den 13. november 2008

Hurtigt login og øget mobilitet

Som opfølgning på et tidligere indlæg omkring tidsforburg ved login.

I et tidligere indlæg hvor problmestillingerne omrking login og herunder også det tiltider høje tidforbrug henviste jeg til Sun's løsning med tynde clienter og smart card. En løsning der nu, i følge version2, er ved at blive afprøvet på Bispebjerg hospital. Udover fordelene ved hurtigt login og en meget mobil arbejdsplads, så er der også miljømæssige gevinster - de tyndeklienter bruger nemlig meget mindre strøm end en almindelig pc. Artiklen har dog ført til en længere diskusion af sikkerhed i forhold hvorvidt det er muligt at logge sig ind og se patient data hvis man får fat i en af de ansattes smart card. Af andre mulige problmer for løsningens fremtid næves det i artiklen at det er svært at komme igennem med ikke-microsoft løsninger...

Jeg synes det er spændende at der endelig er nogen der tør eksperimentere med nogle løsninger som arbejder sig en lille smule væk fra den helt traditionelle skrivebords tankegang. Ikke at teknologien er ny, men den anerkender at arbejdet er mere mobilt og at ansatte på hospitaler langt fra har deres egen pc og dertilhørende arbejdsplads. En opfattelse som man ellers skulle tro ud fra de løsninger der nomalt vælges både når det gælder valg forskellige tekniske løsninger til login, bruger administration men også, og ikke mindst valg af hardware.

søndag den 9. november 2008

5 milliarder om året på IT

- tænk hvis it investeringerne i sundhedsvæsenet matchede bankernes

Jeg hører tit sammenligningen mellem sundhedsvæsenet og banken når det kommer til IT. HVorfor kan bankerne finde du af det når sundhedsvæsenet ikke kan. Ja, det kan der være mange gode og mindre gode grunde til.

Jeg har ikke noget indgående kendskab til bankverden, men jeg tror at meget af forklaringen skal findes i den forskel, der er mellem de to sektorer eller domæner om man vil. Finanssektoren og sundhedssektoren, banker og hospitaler – der er stor forskal på de opgaver de løser og de vilkår der er for det.

Den vare der leveres på hospitalerne er behandling og omsorg – et bedre helbred – det at blive rask. Nogle mærkelige størrelser som kan være svære at håndtere i og med IT systemer. Dermed ikke sagt at IT ikke kan understøtte det sundhedsfaglige arbejde. Men det kan være svært at opstiller regler og automatik da det er mennesker der behandles og de er alle unikke i deres kombination af deres tilstand, sygdom, eller sygdomme og deres omgivelser. Det er ikke kun tal og penge der skal holdes og rykkes rundt på. Til det sundhedsfaglige arbejde høre en høj grad af menneskelig vurdering- og det er noget af det der skal understøttes – hvilket betyder meget menneskelig interaktion af mange forskellige mennesker, med systemerne. Og jo mere interaktion med systemerne jo sværere er de at designe så alle er tilfredse og jo sværere er at håndtere alt det udenom, så som administration af brugere, udstyr, arbejdsgang og undervisning for blot at nævne nogle eksempler.

Men en af de væsentligste grunde er nok, som altid, penge. Har læst at Danske Bank bruger knap 5 milliarder om året på IT svarende til ca 17% af deres omsætning!! It-omkostninger dækker omkostninger til it-udvikling og it-drift, inkl. telefoni og netværk. Jeg gad godt vide om penge til implementeringsaktiviteter er talt med her.

Jeg har desværre ikke lignende tal for sundhedsvæsenet. Men de er langt fra... Så der er en oplagt forklaring.

Industrivirksomheder bruger somregel ca. 2 procent af deres omkostninger på it, mon ikke sundhedssektoren også er der omkring...??

Se mere om danske Banks IT strategi og hvad alle pengene går til...