Eksisterende it kan udnyttes bedre

Jeg har sammen med en kollega Pernille Bjørn, skrevet et debat indlæg til DagensMedicin om hvorfor vi mener at man i langt højere grad bør satse på at arbejde med en gesidig tilpasning eksisterende IT systemer og arbejdsgang for at opnår en større effekt og højere tilfredshed i brugen af sundhedsIT.

Jeg mener at man mange fokusere for meget på ny - ofte ikke moden teknologi - i stedet for at se på det man har og hvordan det kan bruges bedre. Der er rigtig meget uudnyttet potentiale i de IT systemer som allerede er derude i sundhedsvæsenet og især på hospitalerne og mange gange kan de godt hjælpe os med at opnå det som er formålet - for det er vel ikke nye IT systemer i sig selv? Men netop en forbedret uderstøttelse af en eller anden proces og hvis man arbejder med en gensidig tilpasning af arbejdsgange, organisation og IT så vil jeg påstå at det kan man i rigtig mange tilfælde godt ved hjælpe af eksisterende systemer. Det vil jeg gætte på i mange tilfælde er billigere og rarer for personalet som ikke hele tiden behøver at blive bombaderet med nye systemer, men kan lære de gamle ordentlig at kende. Men nå så de ikke kan mere og undervognen er rustet igennem, ja så er det tid til at kigge sig om efter nye løsninger, gerne fremtidssikret - eller ihvertfald nogle der ikke forældet, men det nytter heller ikke hvis de har for mange børnesygdomme - men den tid den glæde.

Som skrevet kan indlægget læses her:

Eksisterende it kan udnyttes bedre
Sundheds-it: Der bør i langt højere grad afsættes økonomiske midler til en løbende gensidig tilpasning af både it-systemer og arbejdsgange

 

EPJ fra Aldi?

Den amereikanske supermarked/varehuskæde Walmart vil til at sælge elektronisk patientjournal til hvad der svarer til praktiserende læger. Walmart vil i samarbejde med Dell og eClinicalWorks tilbyde en samlet pakke af hardware og software til ca 25000$ og årlige omkostninger på en 4-6000$ for vedligeholdelse og support. Walmart, som selv er en discount kæde, mener at der mangler noget discount mentalitet når det gælder sundhedsvæsenet:

“We’re a high-volume, low-cost company,” said Marcus Osborne, senior director for health care business development at Wal-Mart. “And I would argue that mentality is sorely lacking in the health care industry .”

Der er dog stor debat om det ædle i walmarts hensigter om at lever IT til sunhedssektoren og dermed hjælpe med at opnå Obamas planer for det amerikanske sundhedssystem.

Men det er da skægt at overføre ideen til Danmark - køb din EPJ i Netto, eller måske Aldi, de har trods alt en del gode computer tilbud - så man ved aldrig.

En ting er om man får elektronisk patient jorunal ned i et lavt prisniveau (hvis 25000$ kan kaldes det...!) så vil problemerne med implementeringen stadig være til stede. Det handler jo ikke blot om at have EPJ, det handler også om at bruge den på en god måde således at man får mest muligt ud af den og den del har jeg svært ved at se Walmart levere. Men så er der mulighed for nogle konsulenter kan tjene en masse penge og så er discount tankegangen nok for alvor røget sig en tur.

Personligt tror jeg ikke de store udgifter kommer til at være på hardware og kun tildels på aoftware, men i stor stil på arbejdet med at implementere anvende og tilpasse EPJ på en måde så vi får mest muligt for pengene.

 

Brug af data, buiness cases og kodning - diverse fra DSMI årsmødet

DSMI holdt et rigtig godt årsmøde med indlæg af høj kvalitet som jeg fik rigtig meget ud af.

Der blev igen talt meget om business cases - dvs før man kan få penge til sundhedsIT projekter skal man kunne præsentere en fornuftig business case. Det betyder, i følge Lars Frelle-Petersen, Digitaliseringschef i Finansministeriet, ikke at alle projekter skal præsentere et økonomisk overskud for at få støtte - pointen er at de skal være veldokumenteret for der er jo visse projekter som er af mere strategisk karakter og kan måske derfor ikke mønstre en positiv business case. Et eksempel herpå kunne være infrastruktur projekter. Det lader til der er meget fokus på telemedicin, shared care hvad vi nu vælger at kalde det - alt der kan være med til at spare arbejdskraft vi ikke har og penge. Og foudsætningen for den type teknologier er jo en ordentlig infrastruktur, så mon ikke man kan overbevise om nødvendigheden heraf.  

Men der blev også talt rigtig meget om hvordan man kunne bruge både klinisk data og administrativ data til kvalitetssikring, forskning og udvikling samt evaluering. I forhold til at bruge klinisk data og for at kunne sige noget om patientforløb eller det samlede sundhedsvæsen blevderbl.a talt om at de praktiserende læger skulle til at diagnosekode. Her kunne der så rejse sig et spørgsmål om hvilken kodeform der skal bruges. Til at nuancere den diskussion vil jeg foreslå at man invitere nogle praksis læger til at holde oplæg, nogle der koder og måske nogle der ikke gør - som har nogle gode argumenter herfor.

Kitta Lawton og Sven Koldby fra Region Hovedstaden præsenterede effektvurderingskoncept. Metodisk bruger de mest spørgeskema, men søger også at bruge andre metoder hvor det passer. Her mener jeg der ligger et interessant udviklingspotentiale i forhold til evaluering nemlig at man søger at evaluere mere på de data som allerede opsamles administrativt eller due i klinikken i stedet for at skulle indsamle nye data for at evaluere. Men det er en anden sag som jeg gerne vil arbejde videre med. Men deres effektvurderingskonceptet bygger på GEP-HI anbefalingerne. Effektvurderingen går primært på før og eftermålinger. Vi er lidt  uenige om værdien af før og eftermålinger også kaldet summativ evaluering, når nu man bliver nødt til at ændre på vilkårne eller målene undervejs. En ueninghed der måske nok mere knytter sig til formålet med evalueringen. Men jeg synes de præsenterede et flot og gennembearbejdet koncept - som mange helt sikkert vil kunne få noget ud af. Og jeg tror ikke der er mange ikke-forsknings relaterede evalueringer som bygger på GEP-HI. Deres Abstrakt kan ses her og slidesne her .

Formativ evaluering

Så er det snart tid årsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Informatik . Det overordnede emne er brug af klinisk data til effektevaluering. Jeg skal holde et oplæg om konkrete erfaringer med formativ evaluering*. Jeg er stødt på en del artikler der omtaler formativ evaluering som "den nye måde at gøre det på". Formativ evaluering bliver også nævnt som løsningen eller værktøjet til at overkomme mange af de ikke-sucessfulde sundhedsIT projekter. Men jeg er ikke stødt på nogle artikler der beskriver hvordan man egentlig kan lave/gøre/bruge formativ evaluering. Jeg har så været med til at designe en projekt hvor vi har eksperimenteret med hvordan man helt konkret kan gøre og bruge formativ evaluering og det er det jeg skal holde oplæg om. Jeg vil forsøge at holde mig til det praktisk omkring formativ evaluering og så gemme den mere teoretiske diskussion til en anden god gang, selvom jeg synes den ikke er spændende, men også nødvendig i forhold til at arbejde med evaluering. Der bliver talt rigtig meget om evaluering, men ikke i samme stil forholdt sig til hvad evaluering er eller kan være og hvilke implikationer vores opfattelse af evaluering har.

*Formativ evaluering: Sådan meget kort fortalt er formativ evaluering en procesorienteret evaluering (i modsætning til summativ som er produktorienteret) der sigter mod at forme (informere) det videre forløbpå baggrund af en vurdering af det foregående forløb. 

Formativ evaluering er ret brugt indenfor undervining og læring. Her har jeg fundet en god simpel deffinition af både formativ evaluering og dets "modsætning" summativ evaluering.Den er meget god til at give en ide om forskellen. Der er flere forskellige definitioner og opfattelser af formativ evaluering.

Formativ evaluering: er en vurdering, der sigter mod at forme læreprocesser/ undervisningsforløb ved at give eleverne og læreren feedback, der er anvendelig i planlægning og tilrettelæggelse af det videre forløb. Kan være både norm, mål og individorienteret og er procesorienteret

Summativevaluering er en vurdering, der finder sted ved afslutningen af et forløb med henblik på differentiering, godkendelse og kontrol eller sigter mod at måle effektiviteten af undervisningen ofte ved hjælp af en skala er produktorienteret