DSMI holdt et rigtig godt årsmøde med indlæg af høj kvalitet som jeg fik rigtig meget ud af.
Der blev igen talt meget om business cases - dvs før man kan få penge til sundhedsIT projekter skal man kunne præsentere en fornuftig business case. Det betyder, i følge Lars Frelle-Petersen, Digitaliseringschef i Finansministeriet, ikke at alle projekter skal præsentere et økonomisk overskud for at få støtte - pointen er at de skal være veldokumenteret for der er jo visse projekter som er af mere strategisk karakter og kan måske derfor ikke mønstre en positiv business case. Et eksempel herpå kunne være infrastruktur projekter. Det lader til der er meget fokus på telemedicin, shared care hvad vi nu vælger at kalde det - alt der kan være med til at spare arbejdskraft vi ikke har og penge. Og foudsætningen for den type teknologier er jo en ordentlig infrastruktur, så mon ikke man kan overbevise om nødvendigheden heraf.
Men der blev også talt rigtig meget om hvordan man kunne bruge både klinisk data og administrativ data til kvalitetssikring, forskning og udvikling samt evaluering. I forhold til at bruge klinisk data og for at kunne sige noget om patientforløb eller det samlede sundhedsvæsen blevderbl.a talt om at de praktiserende læger skulle til at diagnosekode. Her kunne der så rejse sig et spørgsmål om hvilken kodeform der skal bruges. Til at nuancere den diskussion vil jeg foreslå at man invitere nogle praksis læger til at holde oplæg, nogle der koder og måske nogle der ikke gør - som har nogle gode argumenter herfor.
Kitta Lawton og Sven Koldby fra Region Hovedstaden præsenterede effektvurderingskoncept. Metodisk bruger de mest spørgeskema, men søger også at bruge andre metoder hvor det passer. Her mener jeg der ligger et interessant udviklingspotentiale i forhold til evaluering nemlig at man søger at evaluere mere på de data som allerede opsamles administrativt eller due i klinikken i stedet for at skulle indsamle nye data for at evaluere. Men det er en anden sag som jeg gerne vil arbejde videre med. Men deres effektvurderingskonceptet bygger på GEP-HI anbefalingerne. Effektvurderingen går primært på før og eftermålinger. Vi er lidt uenige om værdien af før og eftermålinger også kaldet summativ evaluering, når nu man bliver nødt til at ændre på vilkårne eller målene undervejs. En ueninghed der måske nok mere knytter sig til formålet med evalueringen. Men jeg synes de præsenterede et flot og gennembearbejdet koncept - som mange helt sikkert vil kunne få noget ud af. Og jeg tror ikke der er mange ikke-forsknings relaterede evalueringer som bygger på GEP-HI. Deres Abstrakt kan ses her og slidesne her .

Ingen kommentarer:
Send en kommentar