Kære Hr. Løkke

Igen et gammelt indlag fra 4. maj 2006 20:39, Denne gang kopieret med kommentarerne.

Citeret fra: Dagens Medicin

Efter flere ugers ventetid er indenrigs- og sundhedminister Lars Løkke Rasmussen (V) kommet et skridt nærmere en udmelding om den fremtidige strategi for elektroniske patientjournaler (epj) i Danmark.

Han lægger op til, at der i højere grad skal være en national standard for epj. Der skal skabes en fælles integrationsplatform og en fælles online motorvej, der sikrer en hurtig og stabil adgang til it-systemerne.

»For at vi reelt får en landsdækkende elektronisk patientjournal, så er der nogle grundbeslutninger, som skal træffes nationalt. Vi skal stadig have en flerleverandørstrategi, men for at systemet kan kommunikere på tværs af sygehus- og regionsgrænser, så skal det alt sammen kunne spille op ad en integrationsplatform,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Men kære Hr. Løkke,
Du har da så ret. Men efter min mening er du en lille smule sen på den. Jvf. den nationale IT-strategi for 2003-2007 er der defineret målsætning om at EPJ skal være udbredt til alle sygehuse ved udgangen af 2005. Så efter min logik ville det være noget smartere at man INDEN den storstileder udvikling, eller i den mindste i forbindelse med tog nogle centrale beslutninger ang. fælles standarder. Nu er amterne godt igang, men flere forskellige standarder, nogle med mere held en andre. Ikke alle er lige glade for at opgive deres projekt. Og hele denne problematik vedr. mangel på fælles standarder bliver ikke mindre med Strukturreformen. Noget mange har forudset længe - altså problemerne, ikke strukturreformen - det er dit bord.

Ja, jeg kan jo bare brokke mig, jeg kunne jo selv have været lidt før ude med min kritik. Fx kunne jeg i efteråret 2004 have sendt dig denne konklsion fra en eksamensopgave jeg var med til at skrive på kurset Digital Forvaltning efteråret 2004. Men vi var blot studerende der havde bevæget os ud på dybt vand, med en lidt for omfattende problemformulering. MEn vi var åbenbart ikke helt galt på den.
____________________________________________________

Indførelse af EPJ er en meget kompleks opgave, der indebærer organisatoriske ændringer i store organisationer (sygehusene) og i samarbejdsforhold mellem forskellige faggrupper. Vi mener ikke, at de tiltag, der tages fra politisk side for at støtte løsningen af denne opgave, er tilstrækkelige for at sikre, at de problemer, der er opstået, løses på en konstruktiv måde.

Der er generelt uklare målsætninger omkring EPJ fra de offentlige instansers side. Dette skyldes primært, at interessenterne kommer fra forskellige niveauer. Aktørerne befinder sig især på et overordnet politisk niveau, hvor sygehusene er på et praktisk brugerniveau. Organisationerne og øvrige aktører har dermed forskellig tilgang til EPJ.

Vi mener, at der generelt har været større fokus på det tekniske aspekt frem for det organisatoriske i forbindelse med implementering af EPJ. Det har medført, at brugerne ikke er blevet hørt tilstrækkeligt i udviklingen af især GEPJ. Da det fra central side er meningen, at GEPJ skal danne standardgrundlaget for samtlige EPJ projekter, medfører det nogle problemer, idet standardstruktureringen af data ikke er tilpasset de individuelle arbejdsgange, der foregår på de enkelte sygehuse.

En anden problematik er, om man vil satse på en central eller decentral styring. I øjeblikket er EPJ primært styret decentralt, men der tages tiltag til at centralisere styringen med blandt andet GEPJ som styringsværktøj. Det centrale, koordinerende arbejde har mest fokus på videndeling, og etablering af fælles grundlag og forståelse af hvad EPJ er.

Vi mener ikke man bør satse på en samlet standardløsning, men omvendt mener vi også, at central styring er nødvendig. En løsning kunne være at udarbejde standardformater til enkeltmoduler, eks. medicinmodulet, hvor standarden blev udviklet på baggrund af, hvordan et medicineringsforløb foregår. Det er formentlig ikke ens på alle sygehuse, så der skal stadig opnås et kompromis, men en standardisering af en enkelt arbejdsgang for sig vil umiddelbart være mere tilpasset til denne end en fælles standard for alle typer af arbejdsgange.

En løsning på de styringsmæssige problematikker kunne være at nedsætte en central styregruppe - en EPJ Task Force. Gruppen skal have beslutningsmæssig og økonomisk kompetence til reelt at kunne påvirke udviklingen. Til styregruppen skal der være en tæt tilknytning til personer med kompetencer indenfor IT-arkitektur og projektledelse. Dette vil være den øverst centrale styringsgruppe, som skal samarbejde tæt med amterne. Derudover skal der nedsættes projektgrupper indenfor diverse EPJ-projekttiltag, hvor brugerne er repræsenteret. Vores forslag omkring standard til enkeltmoduler kunne f.eks. være en arbejdsopgave for en projektgruppe.

| kommentarer (3)

Kommentarer

1. Lene Münter
   4. maj 2006 22:34
   1

   Hej Maren.
   Kan kun være helt enig i dine synspunkter!
   Jeg er selv superbruger på OPUS-Medicin og OPUS-Patient, som vi bruger i Vestsjællands Amt. Som slutbruger har jeg oplevelsen af, at det ikke er brugernes behov og krav, der bliver vægtet. Tværtimod skal vi tilpasse vores krav til det, som systemet kan præstere. Det er især et stort problem m.h.t. dokumentationen af vores sygepleje. P.t. kan alle med adgang til OPUS gå ind og rette i vores registreringsskemaer - godt nok kan man ud fra en log-fil se, hvem der har været logget på - men ikke om der er blevet rettet noget! Altså fører vi sideløbende med den elektroniske dokumentation stadig vores "gamle" papirskemaer, hvilket er dobbeltarbejde og tidskrævende. Måske den nye Sundhedslov vil komme os til hjælp? Efter sigende skulle Sundhedsstyrelsen været blevet bedt om at udarbejde en bekendtgørelse om kravene til al sundhedsfaglig dokumentation.
   Any way - den fulde implementering af EPJ er i hvert fald ikke lige om hjørnet, som det ser ud for tiden.
   Held og lykke med dit videre arbejde!
   Lene
   

2. Mogens Møller
   12. maj 2006 16:53
   2

   Kære Maren
   
   Jeg har med interesse læst din kommentar til Lars`udspil og er sådan set på mange måder enig.
   GEPJ er blevet beskrevet som et næsten overnaturligt, ubegribeligt princip, men i virkeligheden drejer det sig blot om forløb! Et forløb starter typisk hos den praktiserende læge som et problem, der får en patient til at søge læge. Evt.resulterer dette i indlæggelse eller viderehenvisning til speciallæge eller hospital m.h.p. specialiseret undersøgelse.
   Et forløb vil derfor oftest omfatte både den primære og den sekundære sundhedstjeneste. Og dette er hvad den typiske opgave går ud på: at understøtte forløb på tværs af sektorer, afdelinger og tid.
   
   Og først her er det, at IT-folkene skal på arbejde for at levere et "transparent" system. Men vi er enige om, at det er sket for sent. Og det er også et problem, at den primære sundhedstjeneste endnu ikke er blevet inddraget aktivt i udviklingen af EPJ.
   
   Med venlig hilsen
   
   Mogens Møller,
   Tandlæge,
   Udviklingskonsulent, DanDental A/S
   
   Gyldenstensvej 15,
   5400 bogense
   64811155

3. Maren
   16. maj 2006 18:49
   3

   Tak for de fine kommentarer. Det er altid spændende at høre fra folk ude i "det virkelige liv".
   JEg er netop ved at lægge sidste hånd på mit speciale omhandlende It understøttelse af shared care i forbindelse med diabetes behandlingen. Efter det håber jeg at kunne være med til, som uddannet i IT og kommunikation at bygge bro mellem IT udviklerne og brugerne/klinikkerne.
   Hilsen
   Maren

EPJ eller bare en serviet

(igen et indlæg fra tidligere tider) 

Har været på felt arbejdet - hvilket betyder : observationer på sygehuse rundt op i landet.
Det var rigtig god oplevelse både fagligt og personligt. Det har givet mig endnu større respekt for de ansatte på sygehusene og deres arbejde. Nu var det primært sygeplejerskerne jeg fulgte og jeg kunne kun se beundrende til.
En af de sjove observationer var at servietter er et meget udbredt kommunikationsredskab. Lige ved hånden og til at skrive en besked på. Lidt spøjst at mere eller mindre vigtige informationer bliver kommunikeret via noget så lavteknologisk som en serviet - men det virker.

Computere stjæler lægernes tid

(jeg har valgt at kick starte denne blog med nogle indlæg jeg tidligere har skrevet på en anden blog) 

Computere stjæler lægernes tid. Er overskriften på en af DR's kbh nyheder som også havde fundet vej til de regionaleradionnyheder kl 7.30. . klaus Klausen reservelæge på gentofte siger han spilder 45 minutter af en 8 timers arbedsdag på at logge ind og ud af forskellige programmer. Senere udtaler Klaus Klausen at der er afsat 5 minutter til en ambulant patient og af dem bruger jeg 9½ minut på at vente på at komme ind i programmerne.

Jeg har fuld forståelse for den frustration det er, at vente på et computerprogram, jeg er ofte selv ved at blive monumental tosset, når jeg for 4. gang den dag skal vente på min Outlook.

Jeg arbejder selv med IT i sundhedssektoren, ikke så meget på den produktive side, men mere i form af at forske i, hvordan vi kan gøre IT mere effektivt og understøtte lægernes og sygeplejerskernes arbejde bedre. I den forbindelse har jeg været ude og observere brugen af IT på forskellige hospitaler – dog ikke i Gentofte.

Jeg hører tit klager over at det med computerne tage lang tid, meget længere end med papir. For det første synes jeg det kunne være interessant at vide hvor lang tid præcis det med computerne tager, både for lægerne men også for sygeplejerskerne og ikke mindst sekretærerne. Fx synes jeg der er nogle ting ved Klaus Klausens tids beregninger som kunne være interessant at få uddybet. Hvis de 9½ minut af en ambulant virkelig går med spildtid ved computeren, betyder det at han efter 5. konsultation, dvs. efter 5 kvarters arbejde, har ”opbrugt sin kvote” af 45 minutters vente og spildtid om dagen? Det er egentlig ikke fordi jeg vil anfægte at det ikke passer. Men der er bare symptomatisk for diskussionen omkring tidsforbruget i forbindelse med IT at det er meget svært at få et reelt overblik over hvor meget tid der bruges og hvad det bruges på.

Og her melder det næste spørgsmål sig – hvor meget tid der bruges på IT i forhold til…? I forhold til hvad? I forhold til papir? Er vi ikke ved at være nået dertil hvor der ikke er nogen vej tilbage og papir journaler ikke længere er en mulighed, så det handler mere om hvad der er rimeligt at bruge af tid på IT og hvem der skal bruge hvor meget tid. Men det er selvfølgelig at relatere det til hvordan man gjorde før og jo det er ofte nemmere og hurtigere lige at skrive noget ned på et stykke papir. Men til gengæld har jeg også set at der bruges megen tid på at lokalisere, arkivere, fremfinde og venten på at papirjournalerne bliver tilgængelige, så det skal lige med i det store regnestykke.

I forhold til hvad jeg har set synes jeg også det virker fornuftstridigt så meget tid lægerne skal bruge på at vente på at ”systemet arbejder”, eller at der ikke findes smartere på-lognings procedurer (i disse tider hvor man bare skal nærme sig sin bil med en chip i lommen så låser den op). Men her er det jo også en opvejning af sikkerheden som man lige skal have med i overvejelserne. Men en sund opvejning af sikkerhed, risici og hvor besværligt vi skal gøre det på sundhedspersonalet kunne være godt. Men jeg tror også det handler om at noget af tiden har flyttet sig forstået på den måde at fx noget af den tid sekretæren brugte før, bruger lægen nu på selv at skrive sine notater ind. Eller det kan godt være røgten programmet tager lidt længere tid at åbne, men til gengæld har man sparet tid og ressourcer på fremkaldelsen af røgtenbillederne. Desuden skal man huske på at der med IT er fulgt en masse ny dokumentation og nye regler og procedurer som kun til dels var der før. Nogle af disse krav om øget dokumentation og nye procedurer er opstået fordi det nu er muligt at kontrollere det. Noget der var stort set umuligt før i tiden. Nogle af procedurerne har egentligt altid være sådan, men i praksis blev der gjort noget andet, men med IT er det nu blevet tydelig gjort hvem der gør hvad og det er desuden blevet muligt relativt nemt at tjekker og evaluere på om det nu også forholder sig sådan. Derfor kan det føles som nye krav og at det tager ekstra tid.