Fejlmedicinering og manglende compliance med guidelines

Politiken havde i fredags flere artikler omkring fejlmedicinering, som bygger på sundhedsstyrelsen årsrapport om Utilsigtede Hændelser. Og igen lørdag en opfølgning.

Den positive side af historien er at det lader til at hospitalsansatte er blevet bedre til at indberette utilsigtede hændelser - første skridt til at lære af sine fejl er at være sig dem bevidst. Den negative side er at der (stadig) sker for mange medicinfejl.

Sundhedsstyrelsen vil ikke pege fingre men siger at der er retningslinier for god medicinering, men at de også godt ved, at de ikke altid bliver fulgt. Jeg har selv været med til at lave en stor sprøgeskemaundersøgelse blandt afdelings- og afsnitsledelser. Den viser ligeledes at procedurerne langt fra bliver overholdt. Det mere interessante i den sag er måske hvorfor de ikke bliver overholdt. Det spurgte vi respondenterne om - det er trods alt dem, der er ansvarlige for at procedurene bliver overholdt på deres afdeling - om. Men på trods af at der var mange der mente der var barrierer havde de svært ved at udpege disse barriere. Derved bliver det svært at gøre noget ved det. Det kan også være meget svært at gennemskue præcist hvad der forhindre overholdelsen af disse retningslinier, som alle tilkendegav var fornuftige.

Brugen af en eller anden slags elektronisk medicin modul udgør en stor del af medicineringsprocessen på mange hospitaler og det er nærliggende OGSÅ at se på det, når man skal finde frem til hvordan antallet af fejl kan mindskes og procedurerne overholdes. Jeg har i forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen været med i et projekt hvor formålet var at se på hvordan man kunne forbedre medicineringsprocessen. Her fandt vi rigtig mange steder man kunne sætte ind. Et af stederne er tilpasning af medicinsystemerne - der er nogle svagheder i dem der giver mulighed for fejl og generelt kunne de godt understøtter overholdelse af procedurene langt bedre. Et andet sted er at man får øjnene op for den rolle IT spiller og kan spille både i fejlene men også som redskab til at forbedre medicineringen. Men det kræver vilje og fokus på de forbedringer der skal til i systemerne, men også på de forbedringer der skal ske i brugen af IT.

Men det nytter ikke at lægge al ansvaret over på "systemet" eller "væsenet" - jeg fandt at rigtig meget kan gøres lokalt for at forbedre medicineringen og det behøver ikke at koste alverden - hverken i tid eller penge.

Spørgeskemaundersøgelsen er beskrevet i en artikel med den korte mundrette title: "The Gap between Actual and Mandated Use of an Electronic Medication Record Three Years after Deployment " og den blev fremlagt på en konference i Gøteborg sidste forår.

Studie af hvordan medicineringsprocessen kan forbedres er endnu ikke
publiceret, men aspekter blev fremlagt ved EPJ observatoriets årsmøde.

Hvorfor ikke bruge papir der hvor det er bedst?

I DSI's nyhedsbrev kan man i forskningsklummen læse om dobbeltregistreringer i forbindelse emd medicinering. Dobbelt registreringer er hidtil blevet opfattet som et onde, men Henriette Mabeck stiller i sin Phd afhandling spørgsmåltegn ved denne opfattelse.

Afhandlingen afslører også, at dobbeltregistrering i en række tilfælde betyder, at sygeplejersker eller læger opdager uoverensstemmelser som skyldes fejl og forglemmelser i det ene system. Det leder til to interessante konklusioner. For det første at vi bør erkende, at papirsystemer har nogle kvaliteter i form af fleksibilitet, mobilitet og synlighed, som IT-systemer ikke let kan erstatte. For det andet at dobbeltregistrering kan medvirke til opdagelse af medicineringsfejl og forglemmelser. (fra forskningsklummen, mine fremhævninger)

Her er der så videnskabelig grundlæg for min egen opfattelse af at papir kan nogle ting som en computerskrærm, tablet pc mv ikke kan - ihvertfald ikke endnu. Og hvorfor så tvinge bærbare, pda'er og tablets igennem hvis teknologien ikke understøtter arbejdet bedre end papir? Jo, det er selvfølgelig fordi at vi gerne vil have data elektronisk så vi bl.a. kan have det flere steder på samme tid.

Men hvis nu man kunne kombinere papir med elektronisk data... det kan man! Jeg har på en konference prøvet en elektronisk pen som kunne skrive på almindeligt papir (der blot har været igennem en printer og fået printet nogle små bitte prikker på) og det data der belv skrevet på papiret blev via pennen overføt til en computer via bluetooth. Pennen fungere præcis som en almindelig kuglepen bare med lidt ektra funktionalitet. Den er også lidt tykkere, men det gør den bare mere ergonomisk korrekt at holde på.

Faktisk så jeg man kunne købe den i Metro i en udgave beregnet til at spille sammen med en elektronisk kalender. Hvilket meget godt illustrere både problemerne og fordelene. Elektronisk kalender er smart i en virksomhed hvor man skal koordinere mellem mange mennesker og indkalde til møder mv. Vi har alle adgang til kollegaernes kaleder og kan booke møder og se hvor de er henne når nogen ringer. Men en elektronisk kalender har svært ved at præstere det samme overblik som en papir kalender. Og mange gange er papir hurtigere. Derfor har man en papir kalender med en digital pen, som sender oplysninger til den elektroniske kalender. Problemet er selvfølgelig at oplysninger ikke går begge veje. Når nogen har booket dig til et møde må du selv skrive det ind i papir kalenderen.

Men i hospitalssammenhænge kunne man godt forstille sig steder hvor dette ikke ville være et problem da der ikke er brug for to vejs kommunikation mellem papir systemet og det elektronisk system. Fx har jeg observeret at patienten har et observationsskema liggende ved senge som sygeplejersken kommer og fylder ud når hun har taget målinger og set hvor patienten har spist og drukket. Der bruges måske et skema i døgnet og skemaet er kun ved pt seng for det er her data indsamles. Hvis nu data så belv sendt elektronisk til patientjournalen - så skal man for det første ikke skrive det ind og læger og sygeplejerske kan danne sig et overblik over patientens tilstand hvor som helst og når som helst uden at have brug for papir skemaet, som så kan blive ved pt.'s seng.

Jeg forstår ikke hvorfor man er så fokuseret på at alt skal være elektronisk forstået som computer - gerne bærbar, pda, eller tablet hvis ikek det understøtter arbejdet. Hvorfor ikke se på hvordan man bedst understøtter arbejder og så bruge de teknologier der støtter det. Så kan det jo godt være at vi om nogle år får skræme der er tynde som papir og kan foldes sammen og puttes i lommen, men indtil vi får det - hvorfor så ikke bruge teknologier som elektronisk pen og papir??

for god ordensskyld: Jeg er på ingen måde relateret til nogle firmaer der forhandler elektronisk pen eller får noget økonomisk ud af at gøre opmærksom på denne teknologi.
Jeg har blot gjort mig mange observationer i hospitaltsektoren hvor jeg tror man kunne drage fordel af denne mulighed. Og generelt vil jeg opfordre til at man tænker lidt mere kreativt når det kommer til understøttelse af det sundhedsfaglige arbejde. Der er andre teknologier end bærbar, pda og tablets!

Phd i klinisk overblik

En lille reklame eller måske jeg hellere vil kalde en invitation.

Ruc og Region Sjælland har indgået et samarbejde om projekt hvor der skal eksperimenteres med klinisk overblik.

Helt konkret ved man ikke så meget om hvad overblik er for en størrelse. Hvad er det for nogle information der ksal til og hvordan skal de visualiseres og præsenteres for at skabe overblik? Det gælder både overblik på afdelingsniveau og på patientniveau.

Invitationen går på at hvis man har lyst til at forske i overblik, har man muligheden her, da projektet har to ledige phd stillinger. Se nedenstående opslag:

Two PhD Scholarships in IT Support for Clinical Overview
Roskilde University and Region Zealand, Denmark, invite applications for 2 PhD scholarships in the field of IT support for healthcare clinicians’ overview in their treatment of patients and coordination with other clinicians. The PhD scholarships will be associated with the PhD program “Design and Management of Information Technology” at Roskilde University.

The two PhD scholarships involve evaluation of healthcare information systems in laboratory as well as field settings to assess whether they support clinicians’ overview. The scholarships also provide opportunities for working with the analysis of clinical work to specify healthcare information systems and with the design of user interfaces for such systems to support overview. Region Zealand, which is one of the five healthcare regions in Denmark, provides access to selected clinical wards at the region’s hospitals and is in the process of establishing a laboratory for the pilot testing of systems. The scholarships will be part of a collaboration, which also involves a company that designs healthcare information systems. Two foci have been chosen for this collaboration, and applicants are expected to relate their research to these two foci:
• Overview at the level of the ward by collecting and presenting selected information about all patients at a ward via a large, shared display.
• Overview at the level of the patient by structuring, visualizing, and providing ways for individual clinicians to navigate patient information.

The PhD scholarships The scholarships involve presence at Roskilde University (Roskilde), Region Zealand (Sorø), and selected hospital wards in the Zealand region. At Roskilde University, the scholarships are based in the research group User-driven IT innovation (www.udi.ruc.dk) at the Department of Communication, Business and Information Technologies. In Region Zealand, the scholarships are based in the Department of Quality and Development.
Applicants must have a master degree, preferably in computer science, healthcare informatics, or a related field with an emphasis on systems development and human-computer interaction, but applicants with a mainly clinical background are also welcome. As the scholarships involve fieldwork at hospital wards in the region applicants must be fluent in Danish.
Applications should include:
• A detailed project description and work plan of the research the applicant plans to undertake (max. 5 pages)
• CV with relevant educational, professional, and academic qualifications

The positions also involve that the successful applicants, within the 3-year employment period, follow PhD courses relevant to their research, get experience with teaching, and participate in research environments external to the collaboration between Roskilde University and Region Zealand.
If you want to know more you are welcome to contact associate professor Morten Hertzum on +45 4674 3077, mhz@ruc.dk, or Lars Demant on +45 5787 5218, ld@regionsjaelland.dk. Additional information about the project in which the scholarships take place can also be found at www.ruc.dk/~mhz/ClinOverview.pdf (in Danish).
The application deadline is February 18, 2009, at 12:00 noon.
Applications and appendices for the PhD scholarships should be sent in 3 copies to:
Roskilde University Department for Communication, Business and Information Technologies
The PhD administration: Chris Holmsted Larsen Post box 260, Building 42.3 4000 Roskilde