onsdag den 16. april 2008

Er det kun lægerne der spilder tiden?

Det er megen snak og skriveri om at lægerne spilder ganske meget tid på at skulle logge ind og ud af forskellige kliniske IT systemer. Men er det kun lægerne der spilder tid? Jeg tænker selvfølgelig på om ikke også sygeplejerskerne spilder tiden. Ganske vist bevæger lægerne sig mere rundt mellem forskellige afdelinger, hvor sygeplejersker primært er på en til to afdelinger ad gangen. Men de logger sig også ind og ud af systmerne flere gange om dagen. Dertil kommer at når lægerne ikke har gjort deres arbejde grundigt nok - eventuel fordi de (med god grund måske) synes systemet er for besværligt og langsommeligt, ja så får sygeplejerskene en del ekstra arbejde.Fx i forhold til at ordinere medicin, hvis det ikke er gjort så kan sygeplejerskerne ikke kvittere for det. Hvis ordinationenen ser spøjs ud, så bruger sygepleejrske megen tid på at afklare den. Tilgengæld skal de ikke bruge tid på at tyde lægernes kragetæer på recepterne.

1 kommentar:

  1. Hej Maren
    Jeg vil selvfølgelig gerne kommentere - og bedre sent end aldrig (håber jeg!)
    Min første tanke var: "JA" vi sygeplejersker bruger meget tid dagligt på at logge in og ud af diverse systemer. Jeg arbejder på en akut medicinsk modtagelse, hvor der er mange forskellige systemer- jeg nævner i flæng:
    * Theriak bruges hver gang der skal gives medicin, hvilket er meget på en medicinsk modtagelse. I løbet af en 8 timers vagt kan det nok være 10-15 gange, hvis der er mange komplekse patienter og ned til 2 gange, som svarer til de faste medicin tider.
    * Labka bruges til blodprøvebestilling, også mange gange pr vagt. En sygeplejerske tager i snit i mod 2-3 patienter pr vagt, og hver gang der skal bestilles og ses resultater skal der lokkes på. Derudover har vi også 'overliggere'. Dvs patienter indlagt det foregående døgn - typisk 3-5 pr sygeplejerske. Disse patienter skal ligelides have bestilt og tjekket prøver.
    * AS400 er modersystemet, der bruges hvergang en patient skal indlægges, udskrives eller overflyttes.
    * Nursefinder er det telefonsystem der registrerer når patienterne ringer efter en sygeplejerske. Det er et lydløst system, der giver besked til sygeplejerskens mobiltelefon, så hun kan se hvilken patient der ringer efter hende. Der skal logges på hver morgen, og yderligere hver gang man modtager en ny patient, således at kaldene 'høres'.
    Alt i alt en tidskrævende affære - og det paradoksale er jo netop, at jo flere patienter, sygeplejersken passer og modtager, jo mere tid skal bruges ved PC-eren. Og det giver jo sig selv, at når der skal logges på disse systemer med hver sit login, så går der lidt ekstra tid. Den eneste løsning jeg kan komme på, er en lille håndholdt computer/telefon i lommestørrelse, der kan det hele. Så skal sygeplejersken kun logge på om morgenen og har derefter adgang til alle systemer fra sin lomme. Det giver også den fordel, at hun kan blive ved patienten og således være mere nærværende.
    Jeg håber du kan få bare lidt ud af denne lange smøre. Det er spændende at kommentere på dette emne, der er under diskusion dagligt på mange afdelinger.

    SvarSlet