Blandt andet derfor er it så besværligt

Debatindlæg tidligere bragt i Dagensmedicin den 4. april 2008.

Ny teknologi: Sygehuse bruger ofte helt almindelige kontor-pc’er, der ikke er designet til sygehusenes arbejdsrutiner

Når jeg taler med det sundhedsfaglige personale på sygehusene om de forskellige it-systemer, hører jeg tit klager over, hvor besværligt og langsommeligt det er blevet med al den it.

Systemerne er dårlige og virker aldrig. Systemleverandørerne mangler forståelse for det sundhedsfaglige arbejde, og i øvrigt er det bedre på papir.

Alt i alt får it-systemerne og it-leverandørerne skyld for meget. Hvor meget af det der er berettiget, vil jeg undlade at bedømme. Min pointe er at gøre opmærksom på nogle af de faktorer, ud over selve softwaren, der påvirker anvendelsen og opfattelsen af it i sundhedssektoren.

Et helt basalt, men overset område, er hardware. De store leverandører af epj-moduler står ofte kun for softwaren, måske også for integration og backup. Men det er sygehusene selv, der står for at anskaffe, opstille og vedligeholde hardware. Det gælder bærbare og stationære pc’er, men det gælder også de trådløse netværk, som mange systemer på de bærbare pc’er er afhængige af. Jeg har set maskiner placeret i vindueskarme, hvor man ikke kan se skærmen for lysindfaldet, eller maskiner placeret så lavt, at personalet får ondt i ryggen af at anvende dem. Så kan jeg godt forstå, at det med elektronisk patientjournal (epj) er rigtig træls.

Et andet aspekt af hardware er, at de computere, der bruges i det daglige kliniske arbejde ude på afdelingerne, i de fleste tilfælde er helt almindelige kontor-pc’er. Det vil sige computere, som er designet til at understøtte stillesiddende kontorarbejde – ikke klinisk arbejde, hvor computerne skal med rundt på stuerne. Her er det nødvendigt, at batteriet kan holde til en hel stuegang, og at maskinerne kan desinficeres. Der er en udvikling i gang på området, men den er ikke nået ud til afdelingerne endnu. En af grundene til det er, at en specialdesignet computer er væsentligt dyrere end en almindelig kontor pc. En tandlæge bruger jo ikke en almindelig arkitektlampe til at lyse dig i munden med, vel?

De regler og procedurer, der er indlejret i systemet, påvirker også klinikernes samlede indtryk af den elektroniske patientjournal. Jeg hører ofte klager over, at systemet er ufleksibelt, hvorefter det viser sig, at det er, fordi systemet overholder den lovgivning, der er på området. En lovgivning, som måske er lettere at omgås på papir, men ikke desto mindre er det den samme lovgivning, der skal overholdes. It-systemer er blot med til at tydeliggøre disse retningslinjer. Et eksempel er lægen, som underskriver en række ’blankorecepter’ og uddelegerer til sygeplejersken at udfylde ordinationerne. Dette kan af gode grunde ikke lade sig gøre i it-systemet, da det er lægen, der har ordinationsretten – ikke sygeplejersken.

Det kan så diskuteres, om man skal revurdere denne lovgivning, i og med specialuddannede behandlersygeplejersker bliver mere udbredt. Men pointen er, at det ikke skyldes ufleksibilitet i it-systemet, det skyldes lovgivning og faglige retningslinjer. Så det er dem, man må ændre. Dermed ikke sagt, at systemerne ikke er ufleksible og har begrænset understøttelse af det kliniske arbejde, pointen er, at der er mange aspekter, der spiller ind på brugerens opfattelse af epj.

For brugerne af et system kan det være svært at skelne, om det er systemet, der hæmmer deres arbejde, eller det er de regler og procedurer, der er indlejret i systemet, som gør systemet besværligt og tidskrævende, eller om det skyldes langsomme computere og netværk. Jeg mener heller ikke, det er klinikernes opgave. De skal opleve et samlet system, der virker, uanset hardware, software eller lovgivning.