Når jeg til selskaber og familiemiddage får det klassiske spørgsmål: nå, hvad laver du så? (Her er det altid underforstået hvad man arbejder med) Så svarer jeg først den korte udgave at: jeg arbejder som PhD hvor jeg forsker i indførelsen af elektronisk patientjournal og nogle gange tilføjer jeg et kækt eller mangel på samme. Så måske er jeg selv ude om det når folk så spørger indtil hvorfor der ikke er nogen elektronisk patientjournal. Men de gange hvor jeg udelader den lille kække tilføjelse spørger folk alligevel til, hvor længe der går før den elektroniske patient journal kommer.
Der er også nogle enkelte, der tager det som en selvfølge at de kun har én elektronisk journal som både hospitalet, deres praktiserende læge og fx lægevagten har adgang til. Alt andet er da håbløst men de bliver slemt skuffede.
Det har fået mig til at tænke lidt over hvad folk egentlig forstår ved elektronisk patient journal. Og tænker folk over at de har flere forskellige epjer? Både hos den praktiserende læge, på hospitalet, speciallægen og måske endda hos tandlægen. For speciallægerne og praksislægerne er der i vid udstrækning tale om en hel EPJ, men for sygehusene er det et fortolkningsspørgsmål hvorvidt der er tale om en elektronisk patient journal. Personligt vil jeg mene at man er i gang med indførelsen af den elektroniske patientjournal, de fleste regioner har både Patient administrativsystem, PAS, Røgten system, Laboratoriesystem, medicin modul, nogle har notat modul og så videre. Alle systemer som kan siges at være elementer i den elektroniske patientjournal, eller i hvert fald element af digitaliseringen af sygehusene. Men en egentlig hel og fuld elektronisk patient journal er der vel ikke tale om. Det kan nogle gange godt blive lidt kompliceret at forklare mellem forretten og hovedretten.
Det har fået mig til at tænke på at man godt kunne gøre mere ud af at forklare befolkningen EPJ (både sygehus-epj og praktiserende læge-epj) indebærer, hvem har adgang til hvilke informationer. Hertil kunne man tilføje information om hvor langt man er med udviklingen af EPJ og hvad de forskellige forskningsprojekter er udmøntet i derved ser man også hvad pengene er blevet til. En slags OBE oplysning til borgerne om EPJ. Man gør meget ud af at borgerne skal kende deres rettigheder i forhold til frit sygehusvalg, venteliste garantier mv. så kunne de vel også godt blive beriget med lidt indsigt i deres egne sundhedsoplysninger.

Hej Maren.
SvarSletDette emne har jeg berørt på min blog:
http://kire.smartlog.dk/tiden-er-vist-inde-post142071
v.h. Kire S Dam