Ændrings'ønsker' - en etisk diskussion

Jeg har tidligere skrevet om hvordan jeg mener eksisterende IT kan udnyttes bedre. Og en af forudsætninger for at eksisterende (og fremtidig) it kan komme til at fungere bedre er at der kan ændres i systemerne. De skal kunne tilrettes til ændrede arbejdsgange og uhensigtsmæssigheder skal fjernes eller mindskes. Derved kan anvendelsen af systemer forbedres til glæde for klinikerne og effekten af systemerne forbedres. Det er min opfattelse at der flere steder er fokus på disse ændringer og der eksistere lister af såkaldte ændringsønsker. Så det er som sådan ikke der problemet ligger. Mange er allerede klar over de uhensigtsmæssigheder der er i systemerne, men det er mere måden hvorpå disse ændringsønsker bliver opfattet og ikke mindst behandlet.

Jeg mener for det første at det ikke bør hedde eller opfattes som ønsker, men det er ændringer og rettelser der skal foretages som en nødvendig og naturlig del af det at drive et it system. Så det er ikke noget nogen skal ønske og håbe på at få, det er noget som man som bruger burde kunne forvente bliver udbedret inden for overskuelig tid således at man fx kan optimere sin arbejdsgang og dermed få mere ud af at anvende systemet. Disse ændringer bør ikke kun komme hvert halve år ved versions opdateringer. Nej de bør komme løbende således at systemet bliver en dynamisk størrelse der kan understøtte et dynamisk arbejde.

For det andet har disse ændringsønsker med at bliver prioriteret – hvilket der i sig selv ikke er noget galt med. Men oftest er de ændringer der ligger øverst ændringer af små fejl som evt. og muligvis en gang ud af rigtig mange kan få alvorlige eller ligefrem fatale konsekvenser. Problemet er at mange gange kommer man aldrig længere end til at få rettet disse fejl (fordi der fx kommer nye til når man opdatere eller retter andre fejl) og man når aldrig til de ændringer som kunne være gavn for brugerne hver eneste dag. Ganske vist er der ikke mange af disse ændringer der vil redde liv, men de vil lettet arbejdet for brugerne og fjerne daglige irritations momenter for rigtig, rigtig mange.

Og så for at vende tilbage til det med prioriteringen… Jeg ved godt at man ikke kan forvente at få alle ændringer gennemført så derfor skal der prioriteres. Hvilket går hen og bliver til et etisk spørgsmål. For kan man godt nedprioritere de rettelser, som hvis de ikke bliver udført, i yderst tilfælde kan føre til alvorlige fejl og utilsigtede hændelser til fordel for rettelser som mere handler om små uhensigtsmæssigheder der forekomme rigtig mange gange omdagen? Dvs. skal man prioritere stor betydning meget sjældent eller lille betydning meget ofte?

Det er en svær diskussion men jeg mener den er nødvendig for at kunne opnår bedre udbytte af vores sundhedsIT.  

Ligheder mellem klima og sundhedsIT

Det er vel efterhånden et par uger side at jeg hørte et debat program på P1 omkring klimaet. Så kunne man spørge hvad har klimaet nu med sundhedsIT at gøre…? Men det slog mig hvor mange ligheder der er mellem den debat om klimaet omkring  hvordan vi mindsker CO2 udledningen og så mit synspunkt for hvordan vi bør håndtere sundhedsIT.

Konklusionen på P1’s klimadebat var (frit referet efter min hukommelse) at man skulle udnytte de (egentlig udmærkede) eksisterende teknologier kombineret med ændret adfærd til at nedbringe C02 udslippet mens vi venter på at der bliver (op)fundet nogle endnu bedre teknologier der kan afhjælpe energi problemerne. Det holder ikke hvis vi bare venter på at den nye teknologi skal løse alle vores problemer.

Hvilket jo er præcis det jeg mener der skal gøres inden for sundhedsIT for at få bedre effekt af dem. Vi skal anvende og tilpasse de eksisterende teknologier samtidig med at vi arbejder med forbedring af arbejdsgange og måden hvorpå vi bruger den eksisterende teknologi. Det kan vi gøre mens vi venter på at der bliver udviklet bedre teknologier og bedre systemer. Jeg mener, i lighed med klima problemet, at vi ikke kan tillade os bare at vente på at ny teknologi skal komme og fjerne alle problemer med et trylleslag. For det første fordi jeg ikke mener det er realistisk at det vil ske, indføringen af nye systemer og ny teknologi kræver hårdt arbejde hvis effekter skal høstes. For det andet mener jeg ikke vi kan tillade os det over for patienterne og samfundet bare at vente når nu der er mulighed for at gøre noget som rent faktisk hjælper rigtig meget. Hvilket er det samme som de siger om de eksisterende energi kilder: fx at en optimering af de danske kraftvarmeværker kan spare rigtig meget CO2 mens vi venter på  vindkraft mm.

Eksisterende it kan udnyttes bedre

Jeg har sammen med en kollega Pernille Bjørn, skrevet et debat indlæg til DagensMedicin om hvorfor vi mener at man i langt højere grad bør satse på at arbejde med en gesidig tilpasning eksisterende IT systemer og arbejdsgang for at opnår en større effekt og højere tilfredshed i brugen af sundhedsIT.

Jeg mener at man mange fokusere for meget på ny - ofte ikke moden teknologi - i stedet for at se på det man har og hvordan det kan bruges bedre. Der er rigtig meget uudnyttet potentiale i de IT systemer som allerede er derude i sundhedsvæsenet og især på hospitalerne og mange gange kan de godt hjælpe os med at opnå det som er formålet - for det er vel ikke nye IT systemer i sig selv? Men netop en forbedret uderstøttelse af en eller anden proces og hvis man arbejder med en gensidig tilpasning af arbejdsgange, organisation og IT så vil jeg påstå at det kan man i rigtig mange tilfælde godt ved hjælpe af eksisterende systemer. Det vil jeg gætte på i mange tilfælde er billigere og rarer for personalet som ikke hele tiden behøver at blive bombaderet med nye systemer, men kan lære de gamle ordentlig at kende. Men nå så de ikke kan mere og undervognen er rustet igennem, ja så er det tid til at kigge sig om efter nye løsninger, gerne fremtidssikret - eller ihvertfald nogle der ikke forældet, men det nytter heller ikke hvis de har for mange børnesygdomme - men den tid den glæde.

Som skrevet kan indlægget læses her:

Eksisterende it kan udnyttes bedre
Sundheds-it: Der bør i langt højere grad afsættes økonomiske midler til en løbende gensidig tilpasning af både it-systemer og arbejdsgange

 

EPJ fra Aldi?

Den amereikanske supermarked/varehuskæde Walmart vil til at sælge elektronisk patientjournal til hvad der svarer til praktiserende læger. Walmart vil i samarbejde med Dell og eClinicalWorks tilbyde en samlet pakke af hardware og software til ca 25000$ og årlige omkostninger på en 4-6000$ for vedligeholdelse og support. Walmart, som selv er en discount kæde, mener at der mangler noget discount mentalitet når det gælder sundhedsvæsenet:

“We’re a high-volume, low-cost company,” said Marcus Osborne, senior director for health care business development at Wal-Mart. “And I would argue that mentality is sorely lacking in the health care industry .”

Der er dog stor debat om det ædle i walmarts hensigter om at lever IT til sunhedssektoren og dermed hjælpe med at opnå Obamas planer for det amerikanske sundhedssystem.

Men det er da skægt at overføre ideen til Danmark - køb din EPJ i Netto, eller måske Aldi, de har trods alt en del gode computer tilbud - så man ved aldrig.

En ting er om man får elektronisk patient jorunal ned i et lavt prisniveau (hvis 25000$ kan kaldes det...!) så vil problemerne med implementeringen stadig være til stede. Det handler jo ikke blot om at have EPJ, det handler også om at bruge den på en god måde således at man får mest muligt ud af den og den del har jeg svært ved at se Walmart levere. Men så er der mulighed for nogle konsulenter kan tjene en masse penge og så er discount tankegangen nok for alvor røget sig en tur.

Personligt tror jeg ikke de store udgifter kommer til at være på hardware og kun tildels på aoftware, men i stor stil på arbejdet med at implementere anvende og tilpasse EPJ på en måde så vi får mest muligt for pengene.

 

Brug af data, buiness cases og kodning - diverse fra DSMI årsmødet

DSMI holdt et rigtig godt årsmøde med indlæg af høj kvalitet som jeg fik rigtig meget ud af.

Der blev igen talt meget om business cases - dvs før man kan få penge til sundhedsIT projekter skal man kunne præsentere en fornuftig business case. Det betyder, i følge Lars Frelle-Petersen, Digitaliseringschef i Finansministeriet, ikke at alle projekter skal præsentere et økonomisk overskud for at få støtte - pointen er at de skal være veldokumenteret for der er jo visse projekter som er af mere strategisk karakter og kan måske derfor ikke mønstre en positiv business case. Et eksempel herpå kunne være infrastruktur projekter. Det lader til der er meget fokus på telemedicin, shared care hvad vi nu vælger at kalde det - alt der kan være med til at spare arbejdskraft vi ikke har og penge. Og foudsætningen for den type teknologier er jo en ordentlig infrastruktur, så mon ikke man kan overbevise om nødvendigheden heraf.  

Men der blev også talt rigtig meget om hvordan man kunne bruge både klinisk data og administrativ data til kvalitetssikring, forskning og udvikling samt evaluering. I forhold til at bruge klinisk data og for at kunne sige noget om patientforløb eller det samlede sundhedsvæsen blevderbl.a talt om at de praktiserende læger skulle til at diagnosekode. Her kunne der så rejse sig et spørgsmål om hvilken kodeform der skal bruges. Til at nuancere den diskussion vil jeg foreslå at man invitere nogle praksis læger til at holde oplæg, nogle der koder og måske nogle der ikke gør - som har nogle gode argumenter herfor.

Kitta Lawton og Sven Koldby fra Region Hovedstaden præsenterede effektvurderingskoncept. Metodisk bruger de mest spørgeskema, men søger også at bruge andre metoder hvor det passer. Her mener jeg der ligger et interessant udviklingspotentiale i forhold til evaluering nemlig at man søger at evaluere mere på de data som allerede opsamles administrativt eller due i klinikken i stedet for at skulle indsamle nye data for at evaluere. Men det er en anden sag som jeg gerne vil arbejde videre med. Men deres effektvurderingskonceptet bygger på GEP-HI anbefalingerne. Effektvurderingen går primært på før og eftermålinger. Vi er lidt  uenige om værdien af før og eftermålinger også kaldet summativ evaluering, når nu man bliver nødt til at ændre på vilkårne eller målene undervejs. En ueninghed der måske nok mere knytter sig til formålet med evalueringen. Men jeg synes de præsenterede et flot og gennembearbejdet koncept - som mange helt sikkert vil kunne få noget ud af. Og jeg tror ikke der er mange ikke-forsknings relaterede evalueringer som bygger på GEP-HI. Deres Abstrakt kan ses her og slidesne her .

Formativ evaluering

Så er det snart tid årsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Informatik . Det overordnede emne er brug af klinisk data til effektevaluering. Jeg skal holde et oplæg om konkrete erfaringer med formativ evaluering*. Jeg er stødt på en del artikler der omtaler formativ evaluering som "den nye måde at gøre det på". Formativ evaluering bliver også nævnt som løsningen eller værktøjet til at overkomme mange af de ikke-sucessfulde sundhedsIT projekter. Men jeg er ikke stødt på nogle artikler der beskriver hvordan man egentlig kan lave/gøre/bruge formativ evaluering. Jeg har så været med til at designe en projekt hvor vi har eksperimenteret med hvordan man helt konkret kan gøre og bruge formativ evaluering og det er det jeg skal holde oplæg om. Jeg vil forsøge at holde mig til det praktisk omkring formativ evaluering og så gemme den mere teoretiske diskussion til en anden god gang, selvom jeg synes den ikke er spændende, men også nødvendig i forhold til at arbejde med evaluering. Der bliver talt rigtig meget om evaluering, men ikke i samme stil forholdt sig til hvad evaluering er eller kan være og hvilke implikationer vores opfattelse af evaluering har.

*Formativ evaluering: Sådan meget kort fortalt er formativ evaluering en procesorienteret evaluering (i modsætning til summativ som er produktorienteret) der sigter mod at forme (informere) det videre forløbpå baggrund af en vurdering af det foregående forløb. 

Formativ evaluering er ret brugt indenfor undervining og læring. Her har jeg fundet en god simpel deffinition af både formativ evaluering og dets "modsætning" summativ evaluering.Den er meget god til at give en ide om forskellen. Der er flere forskellige definitioner og opfattelser af formativ evaluering.

Formativ evaluering: er en vurdering, der sigter mod at forme læreprocesser/ undervisningsforløb ved at give eleverne og læreren feedback, der er anvendelig i planlægning og tilrettelæggelse af det videre forløb. Kan være både norm, mål og individorienteret og er procesorienteret

Summativevaluering er en vurdering, der finder sted ved afslutningen af et forløb med henblik på differentiering, godkendelse og kontrol eller sigter mod at måle effektiviteten af undervisningen ofte ved hjælp af en skala er produktorienteret

Fejlmedicinering og manglende compliance med guidelines

Politiken havde i fredags flere artikler omkring fejlmedicinering, som bygger på sundhedsstyrelsen årsrapport om Utilsigtede Hændelser. Og igen lørdag en opfølgning.

Den positive side af historien er at det lader til at hospitalsansatte er blevet bedre til at indberette utilsigtede hændelser - første skridt til at lære af sine fejl er at være sig dem bevidst. Den negative side er at der (stadig) sker for mange medicinfejl.

Sundhedsstyrelsen vil ikke pege fingre men siger at der er retningslinier for god medicinering, men at de også godt ved, at de ikke altid bliver fulgt. Jeg har selv været med til at lave en stor sprøgeskemaundersøgelse blandt afdelings- og afsnitsledelser. Den viser ligeledes at procedurerne langt fra bliver overholdt. Det mere interessante i den sag er måske hvorfor de ikke bliver overholdt. Det spurgte vi respondenterne om - det er trods alt dem, der er ansvarlige for at procedurene bliver overholdt på deres afdeling - om. Men på trods af at der var mange der mente der var barrierer havde de svært ved at udpege disse barriere. Derved bliver det svært at gøre noget ved det. Det kan også være meget svært at gennemskue præcist hvad der forhindre overholdelsen af disse retningslinier, som alle tilkendegav var fornuftige.

Brugen af en eller anden slags elektronisk medicin modul udgør en stor del af medicineringsprocessen på mange hospitaler og det er nærliggende OGSÅ at se på det, når man skal finde frem til hvordan antallet af fejl kan mindskes og procedurerne overholdes. Jeg har i forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen været med i et projekt hvor formålet var at se på hvordan man kunne forbedre medicineringsprocessen. Her fandt vi rigtig mange steder man kunne sætte ind. Et af stederne er tilpasning af medicinsystemerne - der er nogle svagheder i dem der giver mulighed for fejl og generelt kunne de godt understøtter overholdelse af procedurene langt bedre. Et andet sted er at man får øjnene op for den rolle IT spiller og kan spille både i fejlene men også som redskab til at forbedre medicineringen. Men det kræver vilje og fokus på de forbedringer der skal til i systemerne, men også på de forbedringer der skal ske i brugen af IT.

Men det nytter ikke at lægge al ansvaret over på "systemet" eller "væsenet" - jeg fandt at rigtig meget kan gøres lokalt for at forbedre medicineringen og det behøver ikke at koste alverden - hverken i tid eller penge.

Spørgeskemaundersøgelsen er beskrevet i en artikel med den korte mundrette title: "The Gap between Actual and Mandated Use of an Electronic Medication Record Three Years after Deployment " og den blev fremlagt på en konference i Gøteborg sidste forår.

Studie af hvordan medicineringsprocessen kan forbedres er endnu ikke
publiceret, men aspekter blev fremlagt ved EPJ observatoriets årsmøde.

Hvorfor ikke bruge papir der hvor det er bedst?

I DSI's nyhedsbrev kan man i forskningsklummen læse om dobbeltregistreringer i forbindelse emd medicinering. Dobbelt registreringer er hidtil blevet opfattet som et onde, men Henriette Mabeck stiller i sin Phd afhandling spørgsmåltegn ved denne opfattelse.

Afhandlingen afslører også, at dobbeltregistrering i en række tilfælde betyder, at sygeplejersker eller læger opdager uoverensstemmelser som skyldes fejl og forglemmelser i det ene system. Det leder til to interessante konklusioner. For det første at vi bør erkende, at papirsystemer har nogle kvaliteter i form af fleksibilitet, mobilitet og synlighed, som IT-systemer ikke let kan erstatte. For det andet at dobbeltregistrering kan medvirke til opdagelse af medicineringsfejl og forglemmelser. (fra forskningsklummen, mine fremhævninger)

Her er der så videnskabelig grundlæg for min egen opfattelse af at papir kan nogle ting som en computerskrærm, tablet pc mv ikke kan - ihvertfald ikke endnu. Og hvorfor så tvinge bærbare, pda'er og tablets igennem hvis teknologien ikke understøtter arbejdet bedre end papir? Jo, det er selvfølgelig fordi at vi gerne vil have data elektronisk så vi bl.a. kan have det flere steder på samme tid.

Men hvis nu man kunne kombinere papir med elektronisk data... det kan man! Jeg har på en konference prøvet en elektronisk pen som kunne skrive på almindeligt papir (der blot har været igennem en printer og fået printet nogle små bitte prikker på) og det data der belv skrevet på papiret blev via pennen overføt til en computer via bluetooth. Pennen fungere præcis som en almindelig kuglepen bare med lidt ektra funktionalitet. Den er også lidt tykkere, men det gør den bare mere ergonomisk korrekt at holde på.

Faktisk så jeg man kunne købe den i Metro i en udgave beregnet til at spille sammen med en elektronisk kalender. Hvilket meget godt illustrere både problemerne og fordelene. Elektronisk kalender er smart i en virksomhed hvor man skal koordinere mellem mange mennesker og indkalde til møder mv. Vi har alle adgang til kollegaernes kaleder og kan booke møder og se hvor de er henne når nogen ringer. Men en elektronisk kalender har svært ved at præstere det samme overblik som en papir kalender. Og mange gange er papir hurtigere. Derfor har man en papir kalender med en digital pen, som sender oplysninger til den elektroniske kalender. Problemet er selvfølgelig at oplysninger ikke går begge veje. Når nogen har booket dig til et møde må du selv skrive det ind i papir kalenderen.

Men i hospitalssammenhænge kunne man godt forstille sig steder hvor dette ikke ville være et problem da der ikke er brug for to vejs kommunikation mellem papir systemet og det elektronisk system. Fx har jeg observeret at patienten har et observationsskema liggende ved senge som sygeplejersken kommer og fylder ud når hun har taget målinger og set hvor patienten har spist og drukket. Der bruges måske et skema i døgnet og skemaet er kun ved pt seng for det er her data indsamles. Hvis nu data så belv sendt elektronisk til patientjournalen - så skal man for det første ikke skrive det ind og læger og sygeplejerske kan danne sig et overblik over patientens tilstand hvor som helst og når som helst uden at have brug for papir skemaet, som så kan blive ved pt.'s seng.

Jeg forstår ikke hvorfor man er så fokuseret på at alt skal være elektronisk forstået som computer - gerne bærbar, pda, eller tablet hvis ikek det understøtter arbejdet. Hvorfor ikke se på hvordan man bedst understøtter arbejder og så bruge de teknologier der støtter det. Så kan det jo godt være at vi om nogle år får skræme der er tynde som papir og kan foldes sammen og puttes i lommen, men indtil vi får det - hvorfor så ikke bruge teknologier som elektronisk pen og papir??

for god ordensskyld: Jeg er på ingen måde relateret til nogle firmaer der forhandler elektronisk pen eller får noget økonomisk ud af at gøre opmærksom på denne teknologi.
Jeg har blot gjort mig mange observationer i hospitaltsektoren hvor jeg tror man kunne drage fordel af denne mulighed. Og generelt vil jeg opfordre til at man tænker lidt mere kreativt når det kommer til understøttelse af det sundhedsfaglige arbejde. Der er andre teknologier end bærbar, pda og tablets!

Phd i klinisk overblik

En lille reklame eller måske jeg hellere vil kalde en invitation.

Ruc og Region Sjælland har indgået et samarbejde om projekt hvor der skal eksperimenteres med klinisk overblik.

Helt konkret ved man ikke så meget om hvad overblik er for en størrelse. Hvad er det for nogle information der ksal til og hvordan skal de visualiseres og præsenteres for at skabe overblik? Det gælder både overblik på afdelingsniveau og på patientniveau.

Invitationen går på at hvis man har lyst til at forske i overblik, har man muligheden her, da projektet har to ledige phd stillinger. Se nedenstående opslag:

Two PhD Scholarships in IT Support for Clinical Overview
Roskilde University and Region Zealand, Denmark, invite applications for 2 PhD scholarships in the field of IT support for healthcare clinicians’ overview in their treatment of patients and coordination with other clinicians. The PhD scholarships will be associated with the PhD program “Design and Management of Information Technology” at Roskilde University.

The two PhD scholarships involve evaluation of healthcare information systems in laboratory as well as field settings to assess whether they support clinicians’ overview. The scholarships also provide opportunities for working with the analysis of clinical work to specify healthcare information systems and with the design of user interfaces for such systems to support overview. Region Zealand, which is one of the five healthcare regions in Denmark, provides access to selected clinical wards at the region’s hospitals and is in the process of establishing a laboratory for the pilot testing of systems. The scholarships will be part of a collaboration, which also involves a company that designs healthcare information systems. Two foci have been chosen for this collaboration, and applicants are expected to relate their research to these two foci:
• Overview at the level of the ward by collecting and presenting selected information about all patients at a ward via a large, shared display.
• Overview at the level of the patient by structuring, visualizing, and providing ways for individual clinicians to navigate patient information.

The PhD scholarships The scholarships involve presence at Roskilde University (Roskilde), Region Zealand (Sorø), and selected hospital wards in the Zealand region. At Roskilde University, the scholarships are based in the research group User-driven IT innovation (www.udi.ruc.dk) at the Department of Communication, Business and Information Technologies. In Region Zealand, the scholarships are based in the Department of Quality and Development.
Applicants must have a master degree, preferably in computer science, healthcare informatics, or a related field with an emphasis on systems development and human-computer interaction, but applicants with a mainly clinical background are also welcome. As the scholarships involve fieldwork at hospital wards in the region applicants must be fluent in Danish.
Applications should include:
• A detailed project description and work plan of the research the applicant plans to undertake (max. 5 pages)
• CV with relevant educational, professional, and academic qualifications

The positions also involve that the successful applicants, within the 3-year employment period, follow PhD courses relevant to their research, get experience with teaching, and participate in research environments external to the collaboration between Roskilde University and Region Zealand.
If you want to know more you are welcome to contact associate professor Morten Hertzum on +45 4674 3077, mhz@ruc.dk, or Lars Demant on +45 5787 5218, ld@regionsjaelland.dk. Additional information about the project in which the scholarships take place can also be found at www.ruc.dk/~mhz/ClinOverview.pdf (in Danish).
The application deadline is February 18, 2009, at 12:00 noon.
Applications and appendices for the PhD scholarships should be sent in 3 copies to:
Roskilde University Department for Communication, Business and Information Technologies
The PhD administration: Chris Holmsted Larsen Post box 260, Building 42.3 4000 Roskilde

Projekt eskalering og strategier til projektledelse

Jeg har heri starten af året været på konference hvor jeg har præsenteret en artikel om projektledelsesstrategier. Artiklen opstille et framework for projektledelsesstrategier, som er udledt på baggrund af et eksperimenterende prototype projekt i det danske sundhedsvæsen. Frameworket bygge på projektledelsestrekanten tre styringsmekanismer. Tid, ressourcer og mål/omfang. Artiklen behandler også et af projekledrens sværeste opgaver, nemlig det at nedlægge et projekt før tid og før end at målet er nået. Ofte ses det at projekter som egentlig er løbet løbsk (dvs. det forventede outcome er mindre end det man har lagt i projektet af påenge og ressourcer) ikke bliver stoppet, men i stedet søgt gennemført ved tilførelse af flere ressourcer og mere tid - også kaldet 'escalation' eller 'escalation theory'. Der er to faktorer der kan forklare denne adfærd. Den føste er 'sunken cost' - jo flere penge man allerede har puttet i projektet, jo sværere har man ved at stoppe det og giver gerne lidt flere penge...og lidt til. Nr. to er 'completion effect' - at jo tættere man tror, man er på målet jo mere villig er man itl at fortsætte og kaste flere resourcer og penge i projektet.

Ved prototype projekter og andre eksperimenterende iterative projekter kan det være svært faktisk at finde ud af hvor tæt eller alngt fra målet man egentlig er. Da målet ofte er uklart og kun defineret fra iteration til iteration - eller at projektet er sat i søen for at definere målet. Her kunne man bruge formative effektevaluering, ikke til at forholde sig til det (uklare) overordnede mål, men til at se om man opnåede noget ved hver iteration som er ønskværdig på det stadie i projektet.

Eskalering bliver ofte omtalt negativt, men nogle gange kan det være positivt. Det forventet outcome er beregnet udfra forventninger man havde ved projekt start. Der er der hvor man ved mindst og der er i teorien ikke taget højde for at man bliver klogere undervejs og korrigere projektet hvorved man har mulighed for at opnå et bedre outcome end forventet. OG vhis det er tilfælde kan det godt betale sig at bruge ekstra ressourcer på projektet i det omfang at ressourcer ind ikke overskrider de nye justeret outcome.

Artiklen er skrevet sammen med professor Jan Pries-Heje og Professor Richard Baskerville . HER følger artiklens resume:

Prototyping is often presented as a universal solution to many intractable information systems project problems. Prototyping is known to offer at least three advantages (1) provide users with a concrete understanding, (2) eliminate the confusion, (3) cope with uncertainty. On the other hand, managing the explorative and iterative aspects of prototyping projects is not a trivial task. We examine the managerial challenges in a small scale prototyping project in the Danish healthcare sector where a prototype breakdown and project escalation occurs. From this study we derive a framework of strategies for coping with escalation in troubled prototyping projects; the framework is based on project management triangle theory and is useful when considering how to manage prototype breakdown and escalation. All strategies were applied in the project case at different points in time. The strategies led to partial recovery of the project but not until several coping strategies had been tried.

Referencer til projekt eskalering:

M. Keil, J. Mann, and A. Rai, "Why Software Projects Escalate: An Empirical Analysis and Test of Four Theoretical Models." vol. 24: Management Information Systems Research Center, University of Minnesota, 2000, pp. 631-664.

M. Keil and J. Flatto, "Information systems project escalation: a reinterpretation based on options theory," Accounting, Management and Information Technologies, vol. 9, pp. 115-139, 1999